Showing posts with label ærø. Show all posts
Showing posts with label ærø. Show all posts

Sunday, July 9, 2017

BURNING DOG - EN NY TRADITION ER OPSTÅET



Den brændende hund er et projekt af Asmund Havsteen Mikkelsen i samarbejde med en lang række gode mennesker og partnere. Det at brænde noget man har bygget op, er en reference til Fugl Føniks myten og Burning Man festivalen i "Black Rock" i Nevada ørkenen, hvor man også afbrænder en stor skulptur man har bygget op midt inde på festivalpladsen. Mere om Burning Man HER!














Kun snuden tilbage!

Tuesday, November 1, 2016

Wednesday, August 17, 2016

MEDIE OMTALE AF ÆRØ DOG DAYS

 



Foto af Roland P





Smuk artikel fra Fyns Amts Avis skrevet af Catarina Nedertoft Jessen
“Manden bag Ærø Dog Days involverer øens asyldrenge i sin festival. Derfor inviterede han dem med ud og sejle og til at bygge en pyramide
Jacob Fuglsang tørrer sveden af sin skaldede isse med en T-shirt. Færgen har lige smidt fortøjningerne og han står på dækket med otte drenge fra Børnecenter Ærø. Jacob Fuglsang var lige ved at glemme det blå UV-lys, så han måtte en tur af færgen i al hast lige inden afgang, men nu hvor færgen glider gennem vandet og havet sluger solen, er stemningen let og forventningsfuld.
– Egentlig skal vi bare sørge for, at vi får alle firkanterne om bord, og så laver vi filmen, når mørket er faldet på, så vi kan få effekten fra UV-lyset, siger Jacob Fuglsang til drengene på engelsk. Så kan flest forstå, hvad der foregår – også Jacobs datter Sasha, som er på besøg fra Philadelphia.
Fuldstændig klarhed over aftenens forløb er der dog ikke blandt asyldrengene. Selv om Jacob Fuglsang tidligere på ugen har været forbi centret i Ærøskøbing for at forklare sine visioner med kunstfilmen og gentagne gange på færgen taler om firkanterne og pyramiderne, som skal bygges ud af dem, smiler drengene bare lidt til hinanden og trækker på skuldrene. De er kommet på tur, og det er fedt ligegyldigt hvad, er Jakob fra børnecentret sikker på:
– Vi har jo ikke så meget andet at lave, siger han.

En del af festen

Flere af drengene har for nylig deltaget i festlighederne ved grollefesten og eventyrfesten, men Jacob Fuglsang håber, at Ærø Dog Days i endnu højere grad kan få drengene til at være en del af festen.
– Det kan lidt for hurtigt komme til at blive to grupper af mennesker, som observerer hinanden. Som om vi alle er fisk i et akvarium; de fremmede og de lokale.
I sine tidligere kunstprojekter har Jacob Fuglsang ofte benyttet sig af at lade kunstnere med forskelligt ophav mødes et tredje sted – på neutral grund. Projektet har fået navnet The Triangle Project og det er nogle af dynamikker derfra som forhåbentligt også kan ske ved den allerførste Ærø Dog Days denne weekend.
– Der kommer jo en masse kunstnere til øen udefra, og her tænker jeg, at det kunne være fedt, hvis asyldrengene fik en fornemmelse af, at de også hører til her og er med til at byde velkommen.
Da færgen når til Svendborg maser Jacob Fuglsang, drengene, datteren og filmfotografen sig frem forrest på bildækket. De springer af færgen, lige da klappen går ned og finder de mange firkanter sponsoreret af Montana, som skal bruges til filmen. Da bildækket er tømt for biler, slæber drengene sammen med Jacob Fuglskab firkanterne om bord og filmeriet går rigtigt i gang.
Kasserne bliver stillet ved siden af hinanden i en slangelignende form, som konstant bevæger sig, når drengene foto for foto rykker kasserne rundt. Drengene er opslugte. De klapper i hænderne, når kasserne står klar, for så skal de løbe ud af billedet, som forhåbentligt ender en stop motion film.

Kan vi bygge noget op?

Drengene tager billeder af kasserne og hinanden, og de pjatter med Jacob Fuglsang og hans datter.
Sasha på 13 forholder sig dog lidt afventende og tænker på, hvad hendes far egentlig har gang i. Alt hun har hørt om flygtningekrisen er fra FOX News og CNN, og pludselig laver hun en film sammen med en flok drenge fra Somalia, Kuwait, Syrien og Irak, som er på Snapchat og Instagram ligesom hende selv. Hun kigger på kasserne og ser dem bevæge sig gennem færgen billede for billede.
– Måske prøver han at sige, at vi godt kan bygge noget op sammen? Ej, jeg ved det ikke. Måske er det noget helt andet, siger hun.
Højtalerne fortæller, at færgen snart er i havn, lige da UV-lyset bliver tændt på det øverste dæk, hvor kasserne nu er nået til. Jacob Fuglsang får sved på panden igen. Han og drengene har fået løftet alle kasser fra bunden af færgen til toppen, og de sidste skud skal i kassen.
-Phew, siger han, da hele filmholdet og kasserne er i land på Ærøskøbing Havn. Drengene læner sig op ad kasserne, smiler til hinanden og stimler sammen om Jacob Fuglsang, som stadig taler om sine firkanter og trekanter.
– Kom i morgen, så bygger vi en pyramide.”
Se original artiklen med billeder HER – Tak for at vi har fået lov at bruge denne fine tekst!

RADIO: P4 lavede et fint interview, gå omkring 03:31 ind i programmet HER


Wednesday, July 27, 2016

60 SECONDS FILM FESTIVAL - EN KØBENHAVNSK FILM FESTIVAL PÅ ÆRØ

60SECONDS_ANTON

Om både lørdagen og søndagen skal 60 Seconds Film Festival vise film inde i Det Gamle Værft, men også udenpå. 60 Seconds Film Festival er en københavnsk kunstprojekt og platform for at fremvise international filmkunst i det offentlige rum. Hvert år produceres festivalen rundt omkring i Københavns gader og stræder.
60 Seconds Festival er drevet af Ada Ortega Camara, i samarbejde med en lang række samarbejdspartnere og jurymedlemmer.



Hør mere om festivalen fra Ada i video for oven:
Mere om festivalen på engelsk:
60 SECONDS FILM FESTIVAL
Since the start of the festival, we have tested the many possibilities that urban space embraces, and redefined the festival expression, oriented towards the creative process and inspiration to the audiences, the city passbyer.
From being a Metro festival in the first 2 years, to the actual format where every year we experiment with new opportunities and new ways to show the festival's films integrated in the urban space.
60seconds is a Short Film Festival is showing short films in public spaces in Copenhagen and is the only of its kind, where both silent film, film length and public space projections as an important part of the festival concept.
The Ultra-short story with its format of one minute without sound, opens for a dialogue with the viewer and gives artists the opportunity to show films where locals and others move and live daily.
60seconds is a Short Film Festival showing short films in public spaces in Copenhagen and is the only of its kind, where both silent film, film length and public space projections is an important part of the festival concept.
The Ultra-short story with its format of one minute without sound, creates a dialogue with the viewer and gives artists the opportunity to show films where locals and other visits busy moving to daily.
All Videos are subject to a theme and can not be longer than 60 seconds, and without sound. Participating artists must think in new ways when they create their work.
A Professional jury of artists and filmmakers designate the 10 films that will be shown during the festival, as well as the winner of the first prize. The jury will also appoint the films that will participate on the audience award the film will be screened on our web for the vote to the Audience award.
The Jury Award prize is 15,000 DKK.
Audience award is 8,000 DKK.
60Seconds Filmfestival is an international open competition, which every year invites filmmakers and film enthusiasts both in Denmark and abroad.
The festival's goal is also to find new talents and challenge them to share they art works to a wide audience.
Mere om 60 Seconds Festival HER

Sunday, July 24, 2016

HARALD HAVSTEEN-MIKKELSEN - EN LOKAL HUND VENDER SNUDEN HJEM


Harald Havsteen-Mikkelsen, født 1975 på Ærøskøbing Sygehus og er opvokset på Ærø. Han har gået på kunstakademiet Goldsmiths i London, og er cand.mag i Filmvidenskab fra København universitet.  


Hans første roman "Svagpisser" udkom på EC Edition i 2012 og har 2016 færdigskrevet romanmanuskriptet "Hvæsblæser"

For mere om Harald se HER



Saturday, July 23, 2016

KRISTIAN "UFO" HUMAIDAN - EN DOG STAR HAR LANDET PÅ ØEN


Kristian UFO Humaidan, der bor på Ærø var fra 2003 – 2009 en del af rap-duoen UFO-Yepha, udkom september 2015 med et nyt album. Efter de succesfulde år i UFO-Yepha udgav Kristian solo albummet "Humaidan" fra 2011, hvor han udforskede sit singer/songwriter udtryk.


I september 2015 kom så albummet ’Stjernesprog’ - et modent album fra rapperen og sangskriveren!På sit album blander han rap med klassisk sangskriver tradition og tilsætter hiphop beats, live cello og klaver. Han har masser på hjerte og det leveres med indlevelse og nærvær.


Det nye album ’Stjernesprog’ har høstet flotte anmeldelser i bl.a. GAFFA (5*) og Politiken (4*). På albummet forenes det bedste fra begge verdener, og hiphoppens drevne breakbeats og flow af ord, smelter sammen med en række akustiske instrumenter og fine melodier. Fortællestemmen er roligere og mere afbalanceret på dette album og det er som om, at Kristian har fundet hjem i sit udtryk. Fra et sted der er dybere end hidtil, tages små og store temaer op og undersøges nærmere, med stort sprogligt overskud og insisterende nysgerrighed.

Til Ærø Dog Days vil Kristian lave et solo showcase på Det Gamle Værfts scene!
Læs mere om Kristian UFO Humaidan HER

Saturday, July 16, 2016

SUSANNE LANA - VIL SKABE SØDE SOMMERMINDER PÅ ÆRØ


Ærø Dog Days er stolte for at kunne præsentere den legendarisk danske sangerinde Susanne Lana!
Susanne elsker dyr men har en hel klar forkærlighed for hunde, og måske helst specifikt hendes egen lille frækkert Felix. Felix som også kan ses i billedet for oven, sover altid hos Susanne, er en sand ven og næsten altid anledning til et godt grin og giver stor glæde i Susannes liv.


Susannes smukke evergreens er indkodet i de fleste dansker af en hel generations musik-DNA. 


Susanne Lana har ligget på de danske hitlister og på ingen måder, den lade side.


Hvis Tårer var af Guld, ville Sussanne være millionær.


Susannes inderlige smukke stemme og personlige historie går dybt ind i sjælen når hun synger.


Til Ærø Dog Days skal Susanne også synge sammen med Lucas Alexander, som med sin dybe dramatiske stemme er en perfekt kontrast til Fru Lanas.


Hvis Tårer var af Guld

Fuglene flyver, blomster springer ud
Alt er som før, som da jeg var din brud.
Du gik din vej, jeg mindes dig endnu
Jeg går og tænker: Hvor er du mon nu?
Hvor man kan savne nogen en dag
Timer af lykke, hvor blev de af?
Hvorfor var skæbnen så hård mod os to
Alt blev forandret da jeg så dig gå.
Jeg skulle eje millioner hvis tårer var guld
Jeg kan aldrig glemme dig
Et skænderi blev vor afsked, det var vist min skyld
Forelsket bli’r jeg aldrig mer’.
Jeg skulle eje millioner hvis tårer var guld
Nu er jeg bare en ven.
Findes der nogen mening med alt som var
Spørgsmål jeg stiller, får aldrig svar.
Hvor kan en saga så dejlig som vor
Pluds’lig bli’e slut efter så mange år?
Jeg skulle eje millioner hvis tårer var guld
Jeg kan aldrig glemme dig
Et skænderi blev vor afsked, det var vist min skyld
Forelsket bli’r jeg aldrig mer’.
Jeg skulle eje millioner hvis tårer var guld
Nu er jeg bare en ven.


Susanne Lana skal afslutte Ærø Dog Days med sin koncert om søndagen d. 31 - Vi håber i vil nyde det med os!

Mere om Susanne Lana HER!

Saturday, July 2, 2016

CLAUS ANKERSEN HOLDER BRANDTALE TIL ÆRØ DOG DAYS


Den danske digter Claus Ankersen er lige udkommet med sin bog "BRANDTALE". I forbindelse med Ærø Dog Days vil Claus komme til Ærø og læse op fra sin nye bog med brandtaler der med garanti vil få folk op af stolen.

Revolution på papir
Med digtsamlingen Brandtale blæser digteryogien Claus Ankersen til angreb på tingenes orden. Digtsamlingen er en skalpelskarp lobotomi til den sociale kontrakt mellem samfund og borger. Et kampskrift og en kærlighedserklæring i et.

Dansk poesis rebelske enfant terrible
Med udgivelsen af Brandtale , gør Claus Ankersen for dansk litteratur, hvad Bernie Sanders har gjort for amerikansk politik.

Udstiller etablissementet og viser en anden vej. 
Brandtale er en forfriskende og hårdt tiltrængt civilisationskritik, ligeså hudløst ærlig som optimistisk og kærlig. Ligeså visionær og revolutionær som spirituel og evolutionær. Sidste sommer optrådte Ankersen således både i studiet og live med samlingens titeldigt under Radio 24syvs Antidemokratiske Festival.

Truet med fængsel i Rusland
Ankersens poesi er ikke kendt for at være nogen sart mimose. Derimod er der smæk for skillingen i digtene, hvoraf nogle i oversættelse har været performet på litteraturfestivaler i en hel del lande. Digtet Toksisk tirsdag vakte således begejstring i Ukraine før Maidan. Og under en festival i den estiske by Tartu, blev digteren efter sin oplæsning af samme digt opsøgt af en tilskuer som sagde: Det du laver er kommunistisk propaganda. Hvis du optræder med det i Rusland, vil du blive arresteret og fænglet for propagandavirksomhed. Naturligvis sørgede digteren prompte for at digtet blev oversat til russisk.
Poetisk sprogekvilibrisme med med skarpe tænder Der bliver ikke lagt fingre imellem, når digteren, som også er uddannet antropolog hudfletter voldfærdssamfundet. Fra bund til top, råber Brandtale stop. Lige fra frikadellemenneskets dans om trøstekøbsbusken i supermarkedet eller foran drømmeboksen hjemme i opbevaringsenheden, til den herskende klasses øglebankfolk som sorte heksemestre om bestyrelseslokalernes ovale borde højt over hamsterhjulets skyer.



Håb i sukkerminerne
Ankersens civilisationskritik skærer kapitalismens zombie i småstykker og serverer den for kærlighedens bevingede guder. For der er lys i mørket. Håb. Og det er kærlighedens håb. For lige så meget Brandtale raser over udbytteri og spild af liv,samvær og ressourcer, ligeså meget synger den fællesskabets, lysets, og legens pris. For mennesket er ikke en biologisk maskine, ifølge Ankersen, men et flerdimensionelt lysvæsen. Og planeten jorden er det egentlige, potentielle paradis.

Poesiens ansvar og potentiale. Poesiens mobile frontlinje.
Kan en digtsamling ændre verden? For Claus Ankersen er det ikke et retorisk spørgsmål. For selvfølgelig kan den det. Det skal den, mener den systemkritiske digter. Verden er et digt vi drømmer i eksistens mens vi lever i den. Og i øjeblikket har vi drømt en masse dårlige digte til endnu værre virkelighed. Der er brug for poesiens evne til at fange og fastholde nuet og bygge bro mellem mennesker, mener Ankersen. Poesien formår som ingen anden kunstform at fange øjeblikket og på den måde at bygge bro mellem fortid og fremtid. Det er nu det gælder. Det er nu vi skal op af sofaerne, ivrer Ankersen.

Kunstnerisk ytringsfrihed til stregen – og et spadestik over.
Brandtale er ikke forfatterens første litteraturpolitik, eller politiske litteratur. Ankersen har således uddrevet dæmoner i DR Byen, kastet med smør på Statens Museum for Kunst, og spurgt publikum i 19 lande verden over: Hvad har I lyst til? Skal det være kærlighed eller revolution? Uden undtagelse vælger publikum revolution. Det gør de af kærlighed til jorden, livet og mennesket, fortæller digteren, som har rejst med sin poesi siden årtusindskiftet. Overalt på kloden vokser uligheden samtidig med at den kunstneriske ytringsfrihed beskæres. Vi digtere er på den måde både første geled og sidste bastion.

Med Brandtale er revolutionen kommet til Danmark!

(Øverste billede af Claus taget af Jesper Hyuk)

Thursday, June 30, 2016

MARIE FRANK ÅBNER ÆRØ DOG DAYS FESTIVAL!


Vi har den store glæde at kunne fortælle at Marie Frank åbner Ærø Dog Days Festivalen d. 30. juli, kl.15:00 i Det Gamle Værft.

I 2015 udkom Marie Franks anmelderroste 6. album “Kontinua" der er hendes første med danske tekster. Det er sange der på poetisk vis kredser om sammenhæng og brud og om at forsøge at forblive hinandens medmennesker i stedet for langsomt at blive hinandens modmennesker.



Marie Frank debuterede i 1999 med albummet ”Ancient Pleasures”, der tog både publikum og medier med storm. Den charmerende og karakteristiske sangerinde høstede mange tunge musikpriser og sang kæmpe hits som ”Symptom Of My Time”, “Save a little Love”, klub klassikeren med Brother Brown ”Under The Water" (video ovenfor), "Worth it" og Whoops Wrong Daisy”. 

Hun var nok ny for den store offentlighed, men havde spillet på gaderne i ind- og udland i årevis og havde af den vej høstet massevis af den slags erfaring der både sætter sig i sangene og i sikkerheden som performer.




Maries koncerter er båret af nærvær, nerve og en ligefrem ægthed der tager publikum i hånden i et medrivende og ofte humoristisk show der byder på en god blanding af de store hits fra det fornemme bagkatalog og de nye danske sange. Hun akkompagneres ved koncerten af multi instrumentalisten Anders Pedersen.

Øverste foto af: Kim Wendt


Mere om Marie Frank på hendes website HER

Monday, May 30, 2016

HUNDENE PÅ ÆRØ


Der har været et nyt møde for at lægge planer for weekenden i sommer. Vi er kommet frem til at kalde projektet "Ærø Dog Day - Gå i hundene på Ærø". Det har gjort at vi udvikler tanker omkring alt der har med hunde at gøre. Dette bland andet en hunde udstilling om søndagen, samt en "Burning Dog" på en tømmerflåde ude i vandet.

Billedet for oven er en visuel model for "Hundene på Havnen" skulptur installation af Jacob Fuglsang Mikkelsen til Ærø havn, som er under produktion.

Tuesday, March 8, 2016

ÆRØ - DEN GRØNNE Ø



Ærøskøbing Havn - med Det Gamle Værft


Siden 2014


Det smukke rum


Rummet med mennesker


Ærø er drevet af Vedvarende Energi - og havde på et tidspunk verdens største solcelle anlæg


Der vindmøller der skaber stort overskud af energi


Den smukke færge af Randi og Kathrine


Snart kommer Ærø til at have verdens første el-færge!


Kort der viser de forskellige steder på øen


Et lidt ældre kort


Ærø på et Danmarks kort - i rødt